Microbiomet i boliger i byområder og på landet
Projektbeskrivelse
Tidligere forskning har gentagne gange vist, at visse sygdomme som fx astma og allergi er hyppigere i byerne end i landområder. Det kan muligvis skyldes forskelle i boligernes mikrobiom. HouseTest vil derfor sammen med Gitte Juels Holst og Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet undersøge sammensætningen af skimmelsvampe i urbane og rurale områder og samtidig studere sammenspillet mellem bakterier og skimmelsvampe i bygningerne.